Skip to main content

Om initiativet

Mit navn er Jesper, og jeg har startet dette initiativ, fordi situationen omkring Grønland fylder meget for mig. Særligt USA’s udtalte ønske om annektering har gjort et stærkt indtryk og har givet mig et behov for at reagere – ikke med ord alene, men med handling.

Dette projekt er et bidrag til at vise støtte til Grønlands fremtid, med særligt fokus på børnene, naturen og de grundlæggende værdier om respekt, selvbestemmelse og fællesskab. Armbåndet og støttenålen er tænkt som synlige, fredelige symboler – og som en måde at omsætte solidaritet til konkret støtte gennem grønlandske organisationer.

Det er vigtigt, at ansvarlighed også gælder hvordan produkterne bliver til. Derfor indkøbes alle produkter hos producenter indenfor EU.
Støttenålene købes hos en producent i Estland, og armbåndene hos en producent i Tyskland. Det er et bevidst valg, som sikrer kvalitet, gennemsigtighed og kortere transport.

Initiativet er civilt, uafhængigt og ikke partipolitisk. For mig handler det om at tage ansvar, stå åbent frem som afsender og løbende dokumentere, hvordan midlerne anvendes. Jeg tror på, at selv små handlinger kan gøre en reel forskel, når de samles.

Drømmen er at det vokser sig til en størrelse så buskabet lever frit. Derfor er jeg åben overfor al den hjælp og bidrag man vil give. Udgifterne er ca. 50% af omsætningen, og de andre 50% er donation. Håbet er at denne fordeling, ved større volumen, tipper over til endnu mere donation.

Close Menu

Kontakt

Support Greenland
E-mail: go@supportgreenland.dk Du kan også livechatte